11263004_10207128288712506_5889193182203969227_nDag 6
Endnu en våd sovepose til Lotte. Teltet trænger gevaldigt til at blive helt gennemtørt, da det virker som om vandet slår igennem dugen på hendes telt. Heldigvis har jeg selv ingen udfordringer på den front. Planen er i dag, at vi går godt til. Vi skal tilbagelægge 22 højlandskilometer, med en samlet stigning på ca 460 højdemeter.
Men hvis vi er friske og kommer godt af sted, kan vi få teltene op i god tid.
Så kan de forhåbentlig nå at få lidt soltørring. Vejret melder relativt tørt i dag med kun enkelte byger.
Vi går fra Bridge of Orchy kl. 8.30. Lotte lettere forvirret da hun sov over sig 🙂
10490156_10204558269503632_897827657_nVi startede med en mindre stigning på 100 højdemeter op og 100 ned. En god formiddagsopvarmer.
Det er som om benene er ved at være i form. Til trods for en relativ lang dag i går med deraf ømme fødder og ben er vi bare fløjet derud af. Da klokken var 11.00 var vi halvvejs og hvis det ikke var fordi vi havde trukket tiden med en rigtig lang frokostpause, så havde vi været i lejr allerede 14.30… Nu lykkedes det os at trække den til 16.00.
11203067_10207126094657656_3157977222176600608_nDagens primære etape fulgte en gammel militær hovedfærdselsåre. Fra vi passerede Forest Lodge og frem til Kings House (14,5 km) var vi stort set i åbent terræn gennem Rannock Moor.
Rannock Moor er en af Storbritaniens største vilde områder, med ingen veje, huse eller anden form for bebyggelse. Kun stien og de mange stenbroer der fører os over floderne, vidner om civilisation.
Guidebogen beskriver, at dette stykke af West Highland Way er forholdsvis let og meget smuk at gå i klart veje. Men kommer man ud for storm, uvejr og dårlig sigtbarhed, vil det være en udfordring for de fleste og heller ikke helt ufarligt. Bogen råder til at man ikke bevæger sig ret langt væk fra stierne, da området kan være meget sumpet og svært at orientere sig i. Sagt på en anden måde, så er det i hvert fald på egen risiko.
11110061_10207126097697732_2548424215449454817_nVi fik teltet i klart vejr (selvom der kom en byge kun 15 minutter senere), og nu hjælper det på tørringen af Lottes telt.
Vi har den smukkest udsigt over Glen Coe Mountains, hvor der her i maj stadig kører en lift helt til tops med skientusiaster eller mountainbikere der vil køre downhill.
Vi har aftalt at kravle tidligt til køjs i dag og komme godt af sted i morgen hvor vi skal udfordres på “Devil’s Staircase”
God aften til jer alle.

Synes du godt om indlægget? Så del det med dit netværk:

2 comments on “West Highland Way – 9”

  1. Mette Arleth

    Jeg føler mig mere og mere fristet til at gå denne tur selv 🙂 Men jeg undrer mig over hvorfor i har valgt at sove i hvert sit telt? et tomandstelt vejer vel mindre end 2 enmandstelte?

    – mette

  2. Admin

    Hej Mette.
    Dejligt st du bliver inspireret – det er også en skøn tur 🙂
    Både Lotte og jeg har letvægtstelte som hver især vejer omkring 850 g. så det bliver ikke meget lettere med et to-personers telt. Der ud over er det faktisk dejligt, at kunne kravle lidt for sig selv når nu man er sammen 10 dage i streg og tilbringer alt den vågne tid sammen.
    Mange hilsner
    Mette

Skriv et svar