WHW 1 Mad til hele turen. hvad skal jeg have med og hvor meget.

Når jeg pakker mad til en tur som denne, er det vigtigt at have 100% kontrol over hvor meget mad der skal pakkes. Vi har I alt 9 vandredage med hhv. morgenmad, middagsmad og aftensmad og planen er ikke at købe noget undervejs.

Som hovedregel bruger jeg en pejling der siger ca. et halvt kilo mad om dagen, incl. snaks og chokolade. Dertil kommer kaffe og the.

Det er vigtigt at pakke så jeg har et godt overblik. Derfor pakker jeg altid i dagsrationer, således at jeg hele tiden ved hvor meget der er brugt og hvor meget der er tilbage. Dels er det rigtig dumt at stå de sidste dage uden mad og det er mindst lige så dumt at slæbe på mad jeg ikke får brugt. Derfor pakker jeg som sagt altid i dagsrationer.

WHW 7Her et overblik over hvad jeg medbringer til 9 dage i Skotland.

Morgenmad:

Jeg laver poser med en müesli som jeg selv blander i portioner a´ 125 g. Opskriften kan variere rigtig meget afhængig af hvad jeg lige har i spisekammeret, men denne gang brugte jeg følgende i blandingen:

1 dl. havregryn

1 dl. blandet: mandler, solsikker, græskarkerner, hørfrø, sesamfrø og valnødder

1 1/2 spsk. tørret tranebær

1 tsk. tørret hindbær

1 tsk. tørret solbær

2 tsk. kanelsukker

1 spsk. sødmælkspulver

Jeg pakker blandingen i fryseposer og på turen tilsætter jeg så ca. 2 dl. kogende vand i posen, lader det trække lidt og derefter spiser jeg direkte af posen – jubi: ingen opvask… 🙂

WHW 5Frokost

2 skiver stenalderbrød pakket i varkuumposer (almindelige poser kan også bruges)

1 spegepølse-hapser (som ungerne får med i skole)

2 ostehaps

 

 

Opskriften på stenalderbrødet har jeg fået af min kæreste og den er følgende:

Olivenolie ½ – 1 dl

100 g. græskarkerner

100 g. solsikkekerner

100 g. valnødder

100 g. sesamfrø

100 g. mandler

100 g. hørfrø

1 kop kokosmel (kan undværes)

2 tsk kanel (kan undværes)

5 æg

½ – 1 tsk. god salt

Hak groft og bland det hele. Kom blandingen i en smurt rugbrødsform og bag det i 60 min. ved 160 grader.

Aftensmad

Denne gang har jeg for nemheds skyld købt det færdige frysetørrede mad. Jeg havde brugt alle mine rationer af det jeg selv har tørret og jeg har ikke nået at lave nyt. Det gør det jo ganske let, da de portioner er afstemt til dagsrationer og de vejer mellem 140 og 150 g. pr dag.

Snack

2 stk. chokoladebar pr. dag

I alt vejer ovenstående 4.550 g. hvilket ret præcist giver 500 g. pr. dag.

Dertil kommer the, kaffe, solbærdrik (pulver) og lidt krydderier som tilsammen vejer 500 g.

Så alt i alt vejer alt det mad og diverse som jeg skal indtage på denne 9 dags-tur til Skotland 5 kg.

Om netdækningen og de elektroniske systemer vil som jeg, er planen at jeg dagligt laver et blogopslag om dagens etape og oplevelser. Jeg glæder mig til at dele vores oplevelser og historierne fra Skotland med dig.

Hvis du gerne vil have opslaget direkte i din mailboks, kan du taste din mailadresse ind her på siden og du vil få en notifikation så snart jeg lægger et nyt blogopslag op.

 

Synes du godt om indlægget? Så del det med dit netværk:

7 comments on “West Highland Way – 2”

  1. Peter Strand

    Halløj Mette ,
    Det ser lækkert ud, men skal i slet ikke smage på nogen af de lokale lækre retter, ?? Det må da være lidt af charmen eller hva ? At ikke bare se, dufte og mærke landet man vandrer i, men også smage det helt ind på tungen ;-)?
    Bortset fra min lille smage ting 😉 så er det kanon, den måde du gør det på, jeg har lidt svært med at begrænse mig, men med dagsrationer som du laver her, så er man aldrig i tvivl. Tak for det gode råd !
    Og rigtig god tur på the West Highland Way – må lune vinde blæse på jeres rygge.
    Mvh Peter

  2. Admin

    Hej Peter… Jo bestemt skal vi også smage det lokale mad. Den sidste 1 1/2 dag står den på hygge, lokal mad og overnatning i en rigtig seng.
    Årsagen til at vi gør det på denne måde er dels får at være tæt på naturen og holde fokus på selve vandreturen. Men også dels for at holde budgettet nede 😉

  3. Admin

    Og jo Peter, så er der jo 1000 måder at rejse på – alle lige gode og interessante, blot forskelligt 🙂
    Denne gang har vi valgt ikke-luksus-versionen 🙂
    (og så er det jo også en form for opvarmning til sommerens fjeldture hvor det ikke er muligt at handle undervejs)

  4. Anya

    Hejsa
    Som jeg husker det, er netdækningen ok. I hvert fald kommer man dagligt til et område med dækning 😉
    Mht. smagning så lov mig at I går ind på Ben Nevis restaurant, som ligger gågaden i Fort William. (Tror man kan se den fra det officielle slutpunkt), og smager på Skotlands nationalret haggis, indmad kogt eller bagt i fårets egen mave…nammenam…jeg ææælsker det 😉 😉 😉
    Hvis I bestiller det som en forret, koster det ca. 50 kr. og så får I ikke neeps og tatties til (bvadr – dårlig kartoffel og rodfrugtmos- som dog egentlig hører til)
    Knus Anya

  5. Admin

    Hej Anya
    Tusind tak for dine super input, dem er vi super glade for… Fedt lige at vide det med netdækningen 🙂
    Og vi må jo nok hellere prøve det der haggis… lyder jo lækkert!!! hehe 🙂
    Knus Mette

  6. Mette Arleth

    Det ser lækkert ud det der stenalderbrød, lækrere umiddelbart end loganbrød som jeg plejer at bruge (fordi det er kompakt og holdbart og har en meget højt energiindhold, herunder et højt proteinindhold). Hvor mange skiver laver du af et brød i den portion du har skrevet her?
    Tænker/regner du på kalorieindholdet i dine 500 daglige gram, og ser du på energifordelingen, eller er det mere baseret på din erfaring for hvad du bliver mæt af?
    – mette

  7. Admin

    Hej Mette
    Du har helt ret, jeg synes også at det er mere lækkert end loganbrødet og holder sig faktisk ret godt (især når jeg vakuum-pakker det)… – og så har jeg nok bare spist ret meget loganbrød efterhånden 😉
    Jeg får ca. 20 skiver af den portion jeg beskriver og jeg bruger som sagt 2 skiver pr dag.
    Jeg har tidligere lavet beregninger på kalorieindhold, for at kende mit eget behov.
    Nu pakker jeg dels ud fra erfaring i forhold til hvad jeg bliver mæt af og dels er der ud fra en beregning der hedder ca. 3000 kcal. pr. dag (afhængig af hvor hård turen er)!!!
    Håber det giver dig svar nok ellers er du velkommen til at skrive igen 🙂
    Mvh. Mette

Skriv et svar