Det var en dejlig nat i Kanohytten, så vi var friske og veludhvilet da vi vågnede her til morgen. Der er ved at tegne sig et fast morgenmønster. Klokken 6.30 skal jeg som regel op og tisse og klokken 7.00 er vi vågne og klar til at stå op. Da vi ikke har travlt, har vi valgt at hygge os her om morgenerne og nyde morgenmaden inden vi pakker sammen.
Det har sneet en del i nat. Det er smukt og helt hvidt. Men sneen har ikke kun gjort landskabet smukt. Det har også gjort at slædesporet nu er helt væk. Det giver os en udfordring, da vi ikke med 100 % nøjagtighed kender vintersporet, så vi bliver nødt til at gætte os lidt frem ifht. hvor på søen vi skal af i forhold til mindst mulig op/nedstigning. Slædehundene vælger altid den letteste vej, da hundene har svært ved alt for bratte stigninger og det er derfor ofte det mest energibesparende spor at følge. Vintersporet kan modsat sommersporet gå over søerne, som jo i sagens natur er helt flade, men vi skal jo også gennem de dale der forbinder søerne og her kan der være mange muligheder og faldgruber.
Pulkene er pakket og klar 
Sporet der forsvandt
Heldigvis så vi i går aftes tre snescootere drøne over søen langs den modsatte bred. Det undrede os lidt, da vi, i følge sommerruten, skulle blive på denne bred.
Vi beslutter og dog for at gå til det hjørne hvor scooterne forsvandt af søen i går og begynder at pakke vores pulke klar til dagens etape. Klokken 10.00 er vi klar til afgang og da jeg jo kun går med én pulk og derfor trækker det letteste læs bliver det mig der træder sporet i den nyfaldne sne. Det er selvfølgelig lidt hårdere end at gå på det fastkørte sne, men sneen er som let pudder og er ikke tung at flytte sig igennem.
Omkring middag bliver vi overhalet af en snescooter, så nu har vi endelig et spor at følge igen. Dejligt og betryggende, så ved vi at vi er på rette vej. Vi har en forholdsvis lang nedstigning fra kanosøen inden vi er på ude på den næste sø igen.
Vi holder godt på og går et godt tempo for at gøre dagen i morgen så kort som muligt. Efter anden eftermiddagspause beslutter vi at gå “lige der over” til bredden og telte i læ af fjeldsiden. “Lige der over” viser sig at være tre kilometer fremme. Igen bliver vi snydt af afstandene… Vi ender på godt 18 kilometer, hvilket jo i sig selv er en god lang dag med ski og pulke.
Humøret er højt og vi nyder det 
Man bliver helt mundlam
Vi trækker ind til kanten af søen hvor vi telter for natten. Igen godt trætte og brugte efter en god og lang dag, hvor vejret endnu engang har vist sig mildt og flot. Vi skynder os at fyre op under primusbrænderen, så vi kan sikre os at det svedige tøj er tørt til i morgen.
I morgen skal vi omkring hjørnet ca. 5 kilometer fremme, hvorefter vi skal følge Oles Lakseelv ud gennem dalen.
Tak fordi du læste med
“Mit navn er Mette Mortensen. Jeg har 30 års erfaring indenfor friluftsliv og vandring. Siden 2013 har jeg arbejdet med professionelt friluftsliv, hvor jeg som selvstændig deler ud af min viden på diverse kurser, foredrag og firmaevents.”
— Mette Mortensen
Friluftsvejleder, foredragsholder, forfatter og HR-konsulent
