Det var skønt med en god nattesøvn, og vi følte os begge friske da vi vågnede her til morgen. Nok lidt slidte, med dog friske.
Vejret er stadig meget mildt, lidt vind med lige over frysepunktet. Slet ikke hvad vi havde forventet og forude venter godt 20 kilometer på kanosøen. Helt fladt og hverken op eller nedstigningerne. I sig selv en let etape, med muligvis lidt trivielt, fordi det bare er det samme og det samme.
Vi starter dagen ud med alle tre pulke koblet sammen og begge trækseler i samme pulk. Vi lader ski og stave ligge på pulkene og kan på den måde let gå ved siden af hinanden og hyggesnakke uden at skvatte i hinandens ski.
Efter et par timer skifter vi dog til ski igen og deler pulkene op mellem os.
Jacobs støvler driller lidt uden skiene på, så han får sat sportstape på for at forebygge mulige vabler og vi traver videre med skiene på.
Frokosten bliver indtaget halvvejs, og det bliver endda til en lille morfar på pulkene…
Etaperne føles ENORMT lange i dag, selvom de kun varer de vanlige 50 minutter. Men afstandende er helt umulige at bedømme på disse kæmpe søer. Det klippefremspring man synes er lige der henne kan tage flere timer at nå til, og vi trasker bare af sted, kilometer efter kilometer. Heldigvis arter vejret sig mildt hele dagen og den smule vind der er, har vi i ryggen.
20 kilometer fladt terræn Støvlen driller
Efter en lang dag når vi kanohytten klokken ca. 18.00 og da den er helt tom beslutter vi igen at slippe for at sætte teltet op og benytter i stedet hytten. Denne hytte er langt større end Katiffikhytten, og også den største hytte vi vil møde undervejs. Den bliver ofte brugt til turister på hundeslædeture og selvfølgelig af fangerne selv. Der kan sagtens sove mellem 25 og 50 mand herinde, hvis nogen ligger på gulvet.
Der er fuel på ovnen, så vi får fyret op i det lille køjeværelse og føler det næsten som om, at vi er på lidt af en luksusferie.
Fødderne trænger til kærlighed, Jacob har fået begyndende vabler og mine tæer er bare vildt ømme. Det bliver godt at få tørret støvlerne og sokkerne for sved indefra.
Vi hugger is af søen til at smelte. Det er langt bedre og lettere at smelte samt meget mere rent end sneen. Der er rigtig meget fint klippe-støv i sneen, man kan ikke umiddelbart se det, men når det er smeltet og hældt på flasker ligger der sig et fint lag støv på bunden af flaskerne.
Klokken 21.00 er vi klar til at gå til ro efter endnu en god men lang dag og vi ser frem til hvad morgendagen vil bringe og nye oplevelser.
Endelig skimtes kanohytten i det fjerne
Tak fordi du læste med
“Mit navn er Mette Mortensen. Jeg har 30 års erfaring indenfor friluftsliv og vandring. Siden 2013 har jeg arbejdet med professionelt friluftsliv, hvor jeg som selvstændig deler ud af min viden på diverse kurser, foredrag og firmaevents.”
— Mette Mortensen
Friluftsvejleder, foredragsholder, forfatter og HR-konsulent