Foto: Padraig Croke

Da jeg ofte bliver spurgt om hvorfor, hvordan og hvad der gjorde at jeg gik fra en lederkarriere til det frie liv som selvstændig friluftsvejleder, har jeg valgt at bringe den forkortede forklaring her.

Mit valg om at sige mit gode lederjob op, udsprang alene ud fra et ønske om at finde ud af hvad jeg drømte om i mit liv. (denne fortælling kan du blandt andet høre via dette podcast, lavet af eventyren Erik B. Jørgensen LINK)

For mig var det en kæmpe befrielse at give slip på noget som jeg faktisk var glad for, i stedet for at vente til jeg var udbrændt, og så IKKE have en køreplan foran mig. Det betød nemlig, at ”min hjerne” var meget mere fri til at se alle de muligheder der faktisk var omkring mig, i stedet for at være ”låst fast” på et bestemt mål.

Efter kort tid, i den nyligt opsagte stilling, opstod ideen om at tage en friluftsvejlederuddannelse. I den proces brugte jeg meget tid på at ringe til de forskellige uddannelsessteder, researche og snakke med udd. ansvarlige samt tidligere studerende.

Foto: Martin Hejselbak

Mit valg faldt på den statsanerkendte friluftsvejlederuddannelse, da den både giver et officielt uddannelsesbevis samt ECTS point. Uddannelsen på Skovskolen i Nødebo og universitetet i Viborg er i princippet den samme uddannelse og de er begge modulopdelt. De udbydes begge via universiteterne og har derfor den samme uddannelsesplan og -mål. Dog er der variationer over hvordan de enkelte skoler udbyder modulerne og hvilke valgfag de udbyder.

Der findes mange forskellige fruluftsvejlederuddannelser, da titlen ikke er en beskyttet titel. Jeg valgte selv den der udbydes via universiteterne, fordi den gav mig et officielt uddannelsesbevis som jeg eventuelt kunne benytte fremover, såfremt jeg skulle læse videre eller starte anden uddannelse – og så blev det, for mig, Viborg af logistiske årsager.

Foto Lotte Aarø

Da jeg startede uddannelsen vidste jeg ikke, at jeg ville fortsætte som selvstændig friluftsvejleder. Og det er netop det, der er blevet min vej i livet. Jeg lægger sjældent en langsigtet plan med et forkromet mål forude, da det i så fald fratager mig muligheden for at se alle de øvrige muligheder der ligger foran mig – sådan er min hjerne nu engang skruet sammen.

Der er ingen tvivl om at det kan være svært at leve alene af at være friluftsvejleder, da det er en begrænset målgruppe (som dog er markant i vækst). Jeg har dog alligevel valgt at tro på min lyst til, at det kan lade sig gøre og lever i dag 100% af mit erhverv som selvstændig friluftsvejleder med min egen virksomhed All-Out. Selvfølgelig kombinerer jeg det med den ledelsesmæssige vinkel, da jeg har en lang leder- og HR-baggrund bag mig. Dog foregår det næsten altid i det udendørs rum, således at friluftsvejleder-delen også kommer i spil. Jeg vil sige at fordelingen mellem friluftsvejleder og HR-konsulent er ca. 90/10 (måske endda kun 95/5).

Foto: Pia Winther

Der lå ikke et kæmpe marked foran mig, som nyuddannet friluftsvejleder, og det krævede både vilje, styrke, kompetencer, passion og handlekraft at tro på at det kunne lykkes – men jeg er selv blevet ét af eksemplerne på at det godt kan lade sig gøre ☺

Håber min fortælling kan bruge til inspiration for andre, det vigtigste er dog: ”mærk efter hvad der føles rigtig og lad være med at planlægge alt for meget – så kommer du måske aldrig videre”

Mit personlige motto: ”Hvis jeg tænker det, skal jeg gøre det” er for mig blevet den røde tråd i mit liv.

Synes du godt om indlægget? Så del det med dit netværk:

Skriv et svar