Du bliver ikke anerkendt for de succeser der ligger i skuffen!

Jeg sidder her til aften og forbereder mig til morgendagens foredrag for ca. 90 livsglade efterskoleelever og deres lærere.

Jeg har været så heldig, at blive inviteret til at holde et foredrag på Faaborgegnens efterskole ud fra det tema der hedder ”Tro på dig selv og følg dine drømme”, fortalt med udgangspunkt i min egen historie.

Jeg glæder mig oprigtigt, rigtig  meget og jeg oplever det som en meget stor gave, at få lov til at møde så mange skønne, smukke og livsglade unge mennesker med mod på livet.

Jeg har bygget foredraget op omkring vores fremtid, alle dens muligheder og vores lyst til at benytte os af dem med overskriften:  ”Hvad kan du selv gøre for dig selv?”

Følgende uddrag er taget fra præsentationen:

Eksponer dig selv!

Synliggør dine resultater – du bliver ikke anerkendt for de succeser der ligger i skuffen!
Synliggør dine ambitioner – det er noget af det vigtigste! (du bliver desværre sjældent ”opdaget” hvis du ikke selv gør en indsats!)
Aflever altid dit arbejde i den bedste kvalitet som du kan og bliv ved med det… – det lønner sig altid til sidst!
Sig hellere nej hvis du ikke har tid eller overskud!
Gå ikke på kompromis!
Hverken med dig selv eller dine ambitioner
Netværk, netværk, netværk – og brug det!

Den største udfordring for mig har klart været!

Den største udfordring for mig har klart været!

Beskedenheden…

At turde bryde vanen og tage en udfordring selvom man ikke er 100 meter mester endnu!

At turde bryde vanen og sige: ”jeg er dygtig, jeg ved at jeg kan og jeg tror på mig selv!”

Troen på drømmen!….

”Jeg vil hellere fortryde noget jeg har gjort, end fortryde alt det jeg aldrig fik gjort”
”Brug min energi på det jeg har, i stedet for at spilde den på alt det jeg ikke har” – ”Vi har, hvad vi har!…”
”Vær aldrig bange for at give ud af mig selv, det kommer altid tilbage en dag”
”Hvis livet var let, så blev jeg jo aldrig klogere”
Synes du ovenstående lyder inspirerende kan du i artiklen her læse mere om at følge sine drømme.

Sjaelesund Podcast Om at være alene i vildmarken
Tak fordi du læste med

“Mit navn er Mette Mortensen. Jeg har 30 års erfaring indenfor friluftsliv og vandring. Siden 2013 har jeg arbejdet med professionelt friluftsliv, hvor jeg som selvstændig deler ud af min viden på diverse kurser, foredrag og firmaevents.”

— Mette Mortensen
Friluftsvejleder, foredragsholder, forfatter og HR-konsulent


Tilføj en kommentar