Hjemmesiden bruger cookies, da det sikrer dig den bedske oplevelse som besøgende. Vi bruger cookies til funktionalitet, statistik og markedsføring.
Flere og flere af os vil gerne ud i naturen, mærke terrænet under fødderne og sætte tempoet der ned hvor der er masser af overskud til at nyde den fulde oplevelse af frihed.
Mange drømmer om at sove under åben himmel, og måltider i det fri hører naturligvis med. Men hvordan får du egentlig styr på det hele og kommer godt af sted, hvis du ikke har prøvet det før, eller hvis der er meget lang tid siden du sidst var afsted?
Nogle af svarene får til dette foredrag – Mette Mortensen vil både give de grundige anvisninger til forberedelserne samt de små tips og gode råd, der tilsammen gør, at du kan føle dig mere tryg og derved få den bedste oplevelse i naturen.
Foredragsholder er Mette Mortensen. Hun har, siden hun var ung, været et aktivt friluftsmenneske. Hun har bl.a. været spejder gennem mange år, boet på landet og har i hele sit voksne liv brugt de fleste af sine ferier med familien på telttur, i kano eller i en fjeldhytte.
Hun har siden 2013 levet af at lave kurser og arrangementer om og med friluftsliv og til daglig driver hun virksomheden All-Out, der primært udbyder friluftskurser i Danmark og Skandinavien for både private og erhvervslivet. Mette er desuden forfatter til bogen ”Vandring og friluftsliv” som udkom i april 2018.
Mette har, foruden sin coach- og lederuddannelse, certificeringer inden for både kano, kajak og klatring og har en passion for at vandre og bo i fjeldet. Hun har flere gange vandret i store dele af Skandinavien – blandt andet i Lapland, island, Færøerne, Norge og Sydsverige og har flere gange, både sommer og vinter, gået de 160 km på Grønlands kendte vandrerute, Arctic Circle Trail. Desuden står Marokko, Skotland, Italien, Tanzania, Frankrig og selvfølgelig også Danmark på listen over vandredestinationer.
Aftenens foredrag vil byde på fortællinger, inspiration og guidning, som kan være med til at gøre drømmene om friluftsliv mere konkrete så du kan komme i gang med at planlægge de skønne ture ud i det fri.
Foredraget slutter med mulighed for at stille uddybende spørgsmål til Mette
Projektor med tilslutningskabler, lærred og strømudtag.
Mette medbringer selv egen computer.
Ja. Foredraget tilpasses dine ønsker f.eks. længde og indhold/fokus.
Prisen på foredrag er følgende:
Mette kører gerne til alle ender af landet, transportudgifter bliver pålagt afregningen efter km. x statens takst + evt. bro-/færgeafgift.
Foredraget afholdes så det opfylder alle restriktioner på det pågældende tidspunkt.
Hjemmesiden bruger cookies, da det sikrer dig den bedske oplevelse som besøgende. Vi bruger cookies til funktionalitet, statistik og markedsføring.
Nødvendig cookie der altid skal være slået til, for at vi kan gemme dine præferencer for cookies.
Hvis du slår denne cookie fra, kan vi ikke gemme dine præferencer. Det vil betydem, at hver gang du besøger hjemmesiden skal du enten slå cookies til eller fra igen.