PakningDet er faktisk slet ikke så svært at finde overnatningssteder udendørs!

Ud over de mange primitive lejrpladser, shelterpladser samt øvrige teltpladser, har du også en hel del andre muligheder. Især hvis du i stedet vælger at overnatte i tarp, bivi, hængekøje eller under åben himmel og i øvrigt befinder dig i statsskove eller på offentlige naturarealer.

Selv bruger jeg ofte min hængekøje til formålet og det gør jeg af rigtig mange årsager.
Som det vigtigste skal nævnes, at jeg bare sover rigtig godt i den, langt bedre end hvis jeg ligger på mit liggeunderlag i et telt. Så vejer og fylder det også lidt mindre end mit telt, hvilket jo er en væsentlig detalje, og er desuden er den også meget hurtigere at sætte op.
Hængekøje

Især i Danmark og i Sydsverige, hvor der altid er træer at finde, er den effektiv. Jeg skal ikke lede efter jævnt underlag uden buler og sten, jeg hænger den blot op i et par træer, så er den klar på under 2 minutter.
I de danske statsskove og på offentlige natur-arealer er det faktisk muligt at overnatte i sin hængekøje, så længe man blot overholder reglerne for færdsel i naturen. Disse regler kan du finde på naturstyrelsens hjemmeside.

Mette

Her vil du blandt andet finde denne tekst:
“Udover disse tilbud må du overnatte på jorden, i en sovepose, i en hængekøje, i et træ eller lignende på offentlige naturarealer. Du må gerne have et regnslag eller lignende hen over dig, men dit “ly” må ikke få karakter af noget, der kan ligne et telt el. lign. Brug af åben ild er kun tilladt ved bålpladser og husk at tage affald med hjem. Tag hensyn til naboer, sårbar natur mv. – fx beskadiges træernes bark nemt om foråret”

Læs mere på naturstyrelsen.dk

 

 

Synes du godt om indlægget? Så del det med dit netværk:

6 comments on “Vidste du hvor let det er at finde et sted at overnatte ude?”

  1. Marianne

    Hej.
    Fedt m hængekøjen! Hvor køber man sådan en? Og hvad gør du i forhold til dug eller hvis det regner om natten? Så ryger regnen jo ned i hængekøjen?
    Mvh. Marianne.

  2. Admin

    Hej Marianne
    Hængekøjer kan du købe både på nettet og i flere udstyrsbutikker.
    Selv har jeg en af mærket Hennessy Hammock, som jeg er meget glad for. Men udbuddet er dog stort og der er mange gode produkter på markedet.
    De fleste hængekøjer er udstyret med et tarp over (en form for presenning), som enten følger med hængekøjen eller som man køber særskilt. Det betyder at du ligger tørt og godt i læ for både dug og regn 🙂
    Har du flere konkrete spørgsmål er du velkommen til at skrive en mail til mig på mette@all-out.dk
    Rigtig god dag 🙂
    Mette

  3. Rune

    Hej!
    Glæder mig til at komme tilbage til DK for at komme ud at hænge!
    Som regel er det en god ide at medbringe en presenning eller en tarp til at hænge over hængekøjen. Så undgår man dug og regn 😉 Det er også det der kan ses på billede 2 i artiklen.

  4. Henrik

    Hej
    Spændende læsning 🙂

    Hvad gør du med oppakning i tilfælde af regn?

    Mvh
    Henrik

  5. Admin

    Hej Henrik
    Tak for din besked, dejligt at opslaget kan give inspiration 🙂
    Som udgangspunkt lægger jeg rygsækken under hængekøjen med regnslaget på. Hvis jorden er meget våd lægger jeg den op på et par stykker brænde – tarpet giver faktisk rigtig godt læ for regn – mine støvler står også blot under køjen…
    Alternativt kan man have rygsækken i en stor drybag og så, med en karabin, op i træet hvor køjen er fæstnet op i…
    Mange hilsner Mette

  6. Anne Marie

    God artikel, Mette. Jeg tror da jeg ud og have mig en hængekøje med tarp 🙂

Skriv et svar