Ski og sneForberedelserne til vinterens Grønlandstur på Arctic Circle Trail er nu i skudt gang, og min kæreste Jacob og jeg glæder os som små børn til at komme af sted. Det er for os begge er en ny udfordring at være på vinterfjeld over så mange dage, men lysten til eventyr i blodet må vi hele tiden udfordre vores grænser.

 

Arctic Circle Trail (ACT) går fra Kangerlussuaq (Sønder Strømfjord) til Sisimiut og er en ca. 165 kilometer lang vandrerute. Det går meget op og ned, men på ruten er der også en hel del søer, som jo på vinterturene er dejligt flade at gå på. Desuden bliver ruten ofte kørt af hundeslæder, så også her vil vi få en stor hjælp ved at have et spor at følge. Vores primære orienteringsudstyr ellers være kort, kompas og GPS.

IMG_1406Vi fik i går bestilt fly-biletterne via Air Greenland, så nu ER det en realitet at vi skal af sted. Billetterne fik vi til 5.183 dkr. for en tur/retur med udrejse fra CPH. til Kangerlussuaq og hjemrejse fra Sisimiut via Kangerlussuaq og retur til CPH.

De indledende øvelser er dog allerede gået i gang, da det er vigtigt at være i god form til en tur som denne. Vi skal gå med pulke som vejer i omegnen af 40 til 50 kilo pr. stk, og der er en del stigninger på ruten. Her mellem jul og nytår har vi været på vinter-træningstur for at få styr på hvordan det er at gå med pulkene, samt for at træne lejrslagning på sne. Derudover står de næste tre måneder på dæk-træk, træning og mindre vinterture. På Erik B. Jørgensens hjemmeside komud.dk har vi fundet god inspiration til træning med dæk og forberedelserne til længere ture med pulk. Du kan læse hans blogs om emnet her.

Et andet vigtigt projekt lige nu er, om vi har alt det udstyr vi skal bruge. Normalt når vi er af sted er vi på ture hvor temperaturen ikke er under -5 grader. Så denne gang er det noget helt andet når der er risiko for at nå helt ned på -40 grader.

Vi er lige nu i gang med at få lavet en udførlig pakkeliste samt få overblik over hvilket udstyr vi vælger at leje i Kangerlussuaq, for derved at spare en del penge på overvægt i flyet fra CPH.

IMG_1487Jeg ser frem til at dele vores forberedelser med jer og håber at kunne planlægge en lignende tur for deltagere til næste år.

Synes du godt om indlægget? Så del det med dit netværk:

4 comments on “Grønland – Forberedelserne til Arctic Circle Trail er i gang”

  1. Poul

    der er vist indsneget sig en fejl i overskriften. Skulle der stå arctic CIRCLE???

  2. Admin

    Tak :-)…. Det må jeg hellere få rettet straks… 🙂

  3. Efa Olsen

    Hej. Det er en fantastisk rute. Har boet i Sisimiut og har vandret/jaget noget ved ruten. Der er jo gode kommunale hytter undervejs. En kammerat og jeg forventer at køre turen på ski 1.4.16. Håber ikke foråret da har sat ind med åben vand undervejs. MVH Efa

  4. Admin

    Hej Efa
    Tak for din hilsen!
    Lyder skønt at I også skal gå turen… det er jo lige før at vi mødes 🙂 Vi flyver dog hjem 30/3.
    Vi gik ruten i sommer også så jeg er godt bekendt med de mange fine hytter undervejs 🙂
    Når vi lander i Sisimiut skal jeg nok give en statusrapport retur på hvor meget is vi har oplevet på søerne…
    De bedste hilsner Mette

Skriv et svar