“Hvis jeg tænker det, skal jeg gøre det”
– og det gør jeg så nu, og denne gang ikke alene…

Da jeg i efteråret 2018 kom hjem fra optagelser til “Alene i Vildmarken lll”, lovede jeg Jacob, at vi skulle tilbage til stedet og gense mit sted og mit hjem ved Salsvatnet i det nordlige Trøndelag i Norge.

Nu er den drøm meget tæt at blive til virkelighed og i morgen sætter lille Aviaja på snart 3 år, Jacob og jeg os i flyet mod Trondheim, og derefter kører vi i bil til Straumen, som ligger i den østlige del af Salsvatnet. Fredag bliver vi hentet af en af vores gode norske venner, som har lovet at sejle os ud til vores sted.

Normalt bliver alle spor efter optagelserne pillet ned og behørigt fjernet ret efter optagelserne, men netop min lille hytte blev, efter et ønske fra de lokale grundejere, stående – og nu skal jeg gense den… jeg kan næsten ikke vente. Faktisk er det næsten uvirkeligt, at det nu er virkeligt at vi skal tilbage til det sted, som var mit liv i 58 lange, spændende, gode, udfordrende og svære døgn.

Lidt fakta om Saltvattnet: Salsvatnet er en meget står indsø, beliggende i Fosnes kommune, Nord-Trøndelag. Den er kun adskilt fra havet af en 1 km bred moreneryg ved Salsnes. Salsvatnet er 29 km, lang (inkl. den smalle østlige del af  Skrøyvstadvatnet), 44,6 km² stor og ligger 9 moh. Den er på det dybeste målt til 482 meter, og er dermed Europas næst dybeste indsø.

Vi har brugt de sidste 3 dage på at pakke og gøre klar til turen, som denne gang bliver noget anderledes end sidst – alene af den grund at der er både mad og 2 af dem jeg elsker med… Aviaja glæder sig især til at skulle sejle i vores nye Ally-kano og sove i sin egen lille fine sovepose. Soveposen til hendes 2 ynglings-sovedyr (Niner og Gekko) er også pakket i kufferten, så det skal nok blive rigtig godt.

Da vi pillede taget på hytten ned, da jeg tog hjem i november, har jeg nu pakket to nye presenninger med i tasken. Så der både kan komme tag og en ekstra stor overdækning ude foran hytten. Vejrudsigten lover lige nu lidt regn de første dage, så med en lille pige på knap 3 år, er det godt med et stort, tørt legeareal. Derudover har vi også taget vores telt med – så vi ikke bliver spist helt af de sommerkåde myg.

Jeg har taget både skriveredskaber og det gode kamera med, så jeg lover at give jer fortællingen om gensynet når jeg er tilbage i Danmark igen. Undervejs hører I ikke fra os, for heldigvis er vi helt uden for dækning på denne ferie – eneste livlinje (hvis vi har brug for hjælp), er den medbragte satellitsender.

Rigtig god sommerferie til jer alle, må jeres feriedrømme blive lige så virkelige som mine <3