Sverige 1Juleferien er forbi og arbejdet starter igen. Hvor har jeg dog bare glædet mig til dette år. Det er fantastisk at starte et nyt arbejdsår, som man bare næsten ikke kan vente med at komme i gang med.

Julen blev tilbragt i Sverige med familien, nær Isaberg. Vi havde lejet den skønneste lille hytte, med udsigt over en af de mange flotte svenske søer. Der var desværre ingen sne, men til gengæld masser at tid! Vi slappede af, gik ture, spillede kort, sov længe, grinede og havde det bare godt.

Sverige 2En af de store oplevelser for min lille niece Lill på 2 år (og selvfølgelig også for os andre), var mødet med elgen (som senere blev kaldt Lope, efter antilopen, som hun mente den lignede).

Efter vi kom hjem fortalte jeg glad fortalte min Tante Karna om dette og hun kunne så bidrage med denne interessante viden.  I området ved Lille Vildmose sydøst for Aalborg, vil park og naturstyrelsen, i løbet af foråret 2016, udsætte et par elgtyre, et par elgkøer og otte-ti kalve og kvier som skal blive grundstammen til det, som med tiden forventes at blive en bestand på 30-40 elge

Sverige 3Fra foråret 2015 og et års tid frem skal der sættes cirka 30 kilometer hegn, der vil omkranse et 2.100 hektar stort leveområde for elgene i det fredede terræn, hvor også krondyr og rådyr vil græsse. De endelige tilladelser er dog ikke endeligt på plads endnu… men sikke en dejlig nyhed.

Jeg har fundet oplysningerne via dette link

Selv sidder jeg nu, med detailplanlægningen til sommerens fjeldture. Om alt går efter planen vil mindst 2 af dem ligge nord for polarcirklen, og resten i hhv. Norge, Sverige, Skotland, Grækenland og Frankrig. Alt dette skal jeg nok holde jer løbende orienteret om her og via aktivitetskalenderen.

Rigtig godt nytår til jer alle, glæder mig til at se jer derudeSverige 5

Synes du godt om indlægget? Så del det med dit netværk:

1 comment on “Et nyt friluftsår starter for os alle – også for elgen”

  1. Peter Strand

    Også godt Nytår til dig Mette – glæder mig til at vi ses derude igen.
    Håber vi får nogle gode ture slået op i klubbens forum – og så bare ud og få noget frisk luft 😉
    MVH/Peter

Skriv et svar