Det bare vælter op ad jorden med gratis glæder, som du kan krydre dit middagsbord og dit humør med 🙂

Her er mine 5 bud på et supplement til køkkenbordet og trimning af haven:

Forår 8Brændenælde (de friske skud)

Den er super lækker! Tag et par handsker på og så ud og høst de små skud. De smager klart bedst når de er mellem fem og ti centimeter høje.

Når du har plukket dem, så skolder du dem i vand, så de ikke brænder. Derefter kan de bruges til eksempelvis pesto, suppe eller de kan kommes i pastaretter og omeletter.

Her finder du dem:

De gror mange steder omkring bebyggelse, langs mure og i hjørnerne af haven.

 

Forår 5Mælkebøtte (de friske blade)

De små, nye blade kan man bruge i salater i stedet for rucola. De har en lidt bitter og meget frisk smag.

Her finder du dem:

På græsplæner, enge, marker, lysninger i skoven. Jah, de fleste steder faktisk.

Forår 3

 

 

 

 

Skvalderkål (de friske blade)

Skvalderkålen er rigtig god netop nu, hvor bladene er små og lækre og ikke så bitre endnu. De er lækre i salater eller i urtefrikadeller og har en vidunderlig smag.

Her finder du dem:

De er lettest at finde i folks egen have og kom gerne og afhent hos mig 🙂

Forår 7Martsviol (blomsten)

De er lige på trappen nu, på de solfyldte pletter. Brug dem som pynt på desserter, is, kager og så videre. De kan også kandiseres, eller kommes i salater.

Her finder du dem:

Martsvioler gror langs stendiger, hække, mure og den slags. De findes altid i små klynger.

Forår 4Ramsløg (de friske blade)

Ramsløgene er meget aktuelle lige nu. De er bedst nu hvor bladene er friske, og de har ikke sat blomster som gør smagen dårlig. Plantens blade har en kraftig hvidløgssmag og kan for eksempel bruges til pesto, i salater og marinader. Men pas på! Den må ikke forveksles med bladene fra den giftige liljekonval. Bladene ligner hinanden, men kun ramsløget lugter af løg, når man gnider bladet. Husk at være helt sikker, før du bruger bladene i din mad.

Her kan du finde den:

Ramsløg gror typisk i bøgeskove med god muldbund, og findes altid i store plamager, fordi de spreder sig voldsomt.

Velbekomme…. 🙂

 

Synes du godt om indlægget? Så del det med dit netværk:

Skriv et svar