6-dags fjeldkursus i Norge
Kursusbeskrivelse
:

Har du lyst til at tage på fjeldtur på egen hånd, med familien eller gode venner? 

Er du begejstret for naturen, vild med de nordiske landskaber og har du lyst til at lære mere om at færdes på fjeldet, så er dette kursus i fjeldvandring måske noget for dig.

Vi tager udgangspunkt i at du har en vis erfaring i at vandre i de hjemlige egne med kort og kompas og du har prøvet at overnatte ude. Du har dog aldrig selv været på tur i fjeldet over flere dage, eller måske er det bare meget længe siden du sidst var af sted. Du vil derfor gerne have styr på dine kompetencer i fjeldvandring og vide hvilket udstyr dette kræver.

Selve kurset er delt i to og foregår 1 dag i Danmark + 5 dage på Lifjell, Telemarken, Norge.

Forud for turen er der planlagt en undervisningsdag i Danmark, hvor vi vil gennemgå alle relevante spørgsmål til udstyrsliste, forslag til mad og introduktion til fjeldnavigation og sikkerhed på fjeldet.

De overordnede emner på kurset vil være: orientering, sikkerhed, gruppedynamik, udstyr, ”mæt, varm og tør”, vandreteknikker og de 9 fjeldregler

Dato for afholdelse 2019
Vælg mellem:

Fjeldkursus 1 – 2019: NYT KURSUS 
Introdag tirsdag d. 14. maj 2019 på Fyn
Fjelddagene: fredag d. 21. juni til tirsdag d. 25. juni 2019

Fjeldkursus 2 – 2019: NYT KURSUS 
Introdag tirsdag d. 11. juni 2019 på Fyn
Fjelddagene: onsdag d. 3. juli til søndag d. 7. juli 2019

Fjeldkursus 3 – 2019: NYT KURSUS 
Introdag onsdag d. 12. juli 2019 på Fyn
Fjelddagene: fredag d. 16. august til tirsdag d. 20. august 2019

Fjeldkursus 4 – 2019: NYT KURSUS 
Introdag onsdag d. 6. august 2019 på Fyn
Fjelddagene: fredag d. 6. september til tirsdag d. 10. september 2019

 

Introdag:           

Fra 10.00 til 16.00

(Destinationen på Fyn)

Startsted:          

Dag 1 kl. ca. 19.00 mødes vi på P-pladsen ved Lifjelltunet

(Der er mulighed for at arrangere fællestransport tur/retur DK, se under ”Transport”)

Slutsted:             

Dag 5 kl. ca. 14.00 slutter vi på P-pladsen ved Lifjelltunet

(Der er mulighed for at arrangere fællestransport tur/retur DK, se under ”Transport”)

Hvem kan deltage:

For at deltage bør du have erfaring med at overnatte ude og du skal have prøvet at vandre en dagsetape på mellem 15-20 km med minimum 15-18 kg i rygsækken. Desuden bør du have stiftet bekendskab med brugen af kort og kompas.

Turniveau:

Begynder i fjeldvandring, men med forudgående kendskab til vandring i Danmark

Hvor langt skal vi vandre om dagen?:

Ca. 10-15 km hver dag med rygsæk

Overnatningsform:

Telt, tarp eller i bivy under åben himmel

Mad:

Deltagerne står selv for egen forplejning og det anbefales at medbringe frysetørret mad eller anden letvægtsløsning.
Emnet omkring mad vil blive taget op på introdagen således at deltagerne har rig mulighed for god forberedelse uanset forudgående erfaring.

Kursusleder og instruktør:

Mette Mortensen er for 5. år i træk kursusleder og instruktør på dette populære kursus

Mette er forfatter til bogen “Vandring og friluftsliv” og har mange års erfaring med friluftsliv, som hun dyrker både privat og professionelt, er uddannet friluftsvejleder og har i mange år arbejdet med kursusudvikling og undervisning. Hun bruger det meste af sin tid i naturen eller på fjeldet, gerne i Danmark, Norge, Lapland eller i Grønland og elsker at dele ud af sin viden og erfaring. Du kan læse mere om Mette HER

 

Hvad koster det?

Du køber selv din transport og bruger dit eget telt eller deler med andre deltagere. All-Out laver kurset, informere dig om alt hvad du skal gøre og stiller en kursusleder til rådighed. Kursuslederen er kun kursusleder og underviser mellem start og slutsted og er altså ikke rejseleder!

Dine omkostninger (deltagerens):

Afhængig af, om deltagerne arrangerer samkørsel eller vælger at rejse alene vil transportudgifterne variere mellem 500 kr. til 1.000 kr.

Kursuspris:

2.695 kr. pr. deltager

Tilmelding og kontakt:

Skriv eller ring til Mette Mortensen for tilmelding eller mere information på tlf. 24 94 62 94 eller på mail: booking@all-out.dk

Ved tilmelding har vi brug for følgende information fra dig for at fremsende en faktura til betaling

Emne: Kursustilmelding

Hvilket kursus ønsker du at booke?:
Navn og adresse:
Telefonnummer:
Mailadresse:

Transport

Bil:

Fra Fyn og Jylland er det nemmeste og billigste at tage færgen fra Hirtshals til Larvik. Fra Larvik er der cirka halvanden times kørsel til Bø.

Det er klart billigst hvis man arrangerer samkørsel med 4 personer pr. bil (ca. 1.500 kroner for en bil med 4 personer tur/retur, dvs. ca. 375 kroner pr. person)

Fra København kan det bedst betale sig at køre over Øresundsbroen og så direkte til Bø. Det er cirka 8 timers kørsel.

Offentlig transport:
De to billigste løsninger er henholdsvis bus fra København og færge fra Hirtshals.

Bussen fra København kører fra DGI-byen til Oslo centralstation. Turen koster som regel omkring 250 kroner gennem firmaet www.nettbuss.se

Fra Oslo kan man tage toget direkte til Bø www.ruter.no. Turen kan gøres for omkring 500 – 600 kroner.

Hvis du tager færgen fra Hirtshals, skal du med bus 182, som kører direkte fra Larvik til Bø. Prisen på denne rejse varierer efter alder og om du er student eller ikke.

Vejledende dag-til-dag-program:

Introduktionsdag 1:

Vi mødes på dagen fra kl. 10.00 – 15.30. Stedet tilgår efter tilmeldingerne er på plads, da vi geografisk tilpasser det der, hvor det giver bedst mening for alle.

Dagens program er: Udstyrsliste (hvad skal jeg have med og hvad mangler jeg eventuelt), forslag til mad og introduktion til fjeldnavigation og sikkerhed på fjeld.

Der ud over bliver der mulighed for at koordinere transport og kørsel mellem deltagerne på denne dag.

Fjelddag 1

Ankomst Lifjelltunet P-plads kl. ca. 19.00

Vi spiser her vores medbragte madpakke og senest kl. 20.00 bevæger vi os syd om Krintofjellet og via Oksledalen frem til Sandtjønn hvor vi sætter lejr og tilbringer den første nat.

Allerede denne første dag vil der være 2 af deltagerne der er forflytningsansvarlige og derved dem der står for at få gruppen sikkert fra P-pladsen ved Lifjelltunet og frem til Sandtjønn.

Før vi går til ro tager vi en snak om dagens tur, vandreteknikker og 50/10-reglen.

Slutteligt vil der være gennemgang af næste dags program.

Fjelddag 2

Klar til afgang fra lejrpladsen kl. 10.00

I dag skal vi bevæge og nordpå og skal overnatte i området syd for Gavlesjö. Der er igen flere muligheder for hvilken rute vi her vælger, og igen vil de dagsansvarlige for denne dag, der står for den praktiske del af planlægningen og forflytningen. Vi går efter 50/10-reglen og har i dag fokus på navigation med kort og kompas. Vi laver undervejs nogle øvelser således at alle bliver trænet i at gå efter kort og kompas samt finde frem til hvor på kortet man befinder sig via f.eks. en 3-punkts-pejling.

Fremme ved lejrpladsen slår vi vores telte op og nyder det sidste af eftermiddagen i ro og mag inden vi spiser aftensmad.

Aftenens undervisning vil omhandle: ”en god nattesøvn”, gruppedynamik og sikkerhed på fjeldet.

Slutteligt vil der igen være gennemgang af næste dags program.

Fjelddag 3

Klar til afgang fra lejrpladsen kl. 10.00

Dagens program går fra Gavlesjöen og mod syd til Holmen. Der er som de foregående dage flere muligheder for hvilken rute vi her vælger, og igen vil de dagsansvarlige for denne dag stå for den praktiske del af planlægningen og forflytningen hertil. Vi går efter 50/10-reglen og har i dag fokus på gruppedynamik og sikkerhed på fjeldet.

Vi forventer at være ved Holmen kl. ca. 15.00. Efter vi har etableret lejr og drukket en kop varm kaffe står eftermiddagen på bestigningen af Jøronnatten i 1.276 m.o.h.

Efter aftensmaden er der undervisning om at finde overskud på fjeldet med udgangspunkt i ”varm, mæt og tør” og de 9 fjeldregler.

Dagen afsluttes som vanligt med gennemgang af næste dags program og måske et lille aftenbål.

Fjelddag 4

Klar til afgang fra lejrpladsen kl. 10.00

Dagens program går fra Holmen og rundt om Røksbufjellet og frem mod Klokksteintjønn hvor vi skal overnatte. Det er den smukkeste lille sø, som har sit navn efter dens ”klokkelyd”. Da klokk på norsk betyder stueur, klokke- eller taktslag kan man oversætte det til klokkestensøen .

Der er i dag ikke så mange forskellige ruter, hvilket betyder at der opfordres til at vælge nogle lidt ”alternative” muligheder. Igen vil de dagsansvarlige for denne dag stå for den praktiske del af planlægningen og forflytningen til Klokksteintjønn. Vi går efter 50/10-reglen og har i dag om orientering i dårlig sigtbarhed.

Vi forventer at være ved lejrpladsen kl. ca. 15.00. Efter vi har etableret lejr og drukket en kop kaffe står eftermiddagen på en tur ud til Falkefjell med den meget smukke udsigt.

Efter aftensmaden er tanken at vi gennemgår turen i sin helhed og har tid til at tage en snak om dagenes forløb og eventuelle emner der skal samles op på. Overskriften vil være ”er jeg klar til at tage af sted på egen hånd nu?”

Dagen afsluttes som vanligt.

Fjelddag 5

Klar til afgang fra lejrpladsen kl. 10.00

Vi bevæger os i dag i god ro ned mod P-pladsen ved Lifjelltunet. Undervejs indtager vi vores frokost i fjeldet inden civilisationen igen banker på.

Vi forventes at afslutte på P-pladsen senest kl. 14.00

Handelsbetingelserne for kurser afholdt af All-Out