10-dags bjergtagende vandreoplevelse i Lapland

Tag med All-Out på denne fjeldvandring og oplev nogle af de aller smukkeste og mest interessante steder i området ved og omkring Sveriges højeste fjeld, Kebnekaise.

Oplev dette fantastiske område sammen med Mette Mortensen, som vil føre dig gennem noget af denne spændende og varierede fjeldnatur der kan overgå ethvert postkort.

Det er i alt 10 dages vandring, ruten følger dels markerede ruter og går dels på tværs i terrænnet. Når vi går uden for de markerede stier skal vi navigere via kort og kompas. Forbered dig derfor på en både spændende og autentiske tur i samernes land i Sveriges fjeldverden.

Startsted:

Nikkaluokta  den 29/7 2021

Slutsted:

Nikkaluokta den 7/8 2021

Hvem kan deltage?

Alle som er i god fysisk og mental form og som har god forudgående erfaring med at vandre over længere fjeldstræk, med egen oppakning (14-20 kg.), kan deltage på denne tur.

Ruten er ikke voldsom teknisk svær, men fysisk er det væsentligt at være i rimelig god form og have erfaring med at vandre i fjeldet. De fleste dage skal vi vandre omkring mellem 12 og 18 km. i kuperet terræn og muligvis i skiftende vejrforhold, med egen oppakning.

Du bør være omstillingsparat, når du begiver dig på fjeldvandring. Vejrforholdene er altid en faktor, der både kan udfordre og afgøre, hvorvidt det er muligt at vandre i det planlagte terræn. Dagstemperaturerne ligger gennemsnitlig på mellem 10-15 grader og nattemperaturerne på 4-8 grader for juli/august måned.

Målet med denne tur er at give deltagerne et indtryk af smuk klassisk fjeldvandring.
Ruten går både via markerede ruter og udenfor markerede ruter, men der kan være strækninger med lidt mere besværligt terræn som blokmark og våde engstræk. Moderate stigninger forekommer, men der er ingen ”afgrunde” og ingen klatring men der kan komme flere vad (fosser/vandløb), som skal passeres, og i meget regnfulde perioder kan vi godt opleve, at vanddybden kan være op til en halv meter dyb.


Turniveau:

Mellem til svær (især på grund af de svingende vejrforhold og terrænet)

Hvor langt skal vi vandre om dagen?:

Ca. 12 – 18 km hver dag

Overnatningsform:

Turen er en telttur og derfor foregår alt overnatning i eget telt

Mad: 

Deltagerne medbringer selv deres egen mad, bestående af frysetørret mad og lignende.

Turleder: 

Mette Mortensen
Mette er forfatter til bogen “Vandring og friluftsliv” og har mange års erfaring med friluftsliv, som hun dyrker både privat og professionelt. Hun er uddannet friluftsvejleder og har i mange år arbejdet med kursusudvikling og undervisning.
Hun bruger det meste af sin tid i naturen eller på fjeldet, gerne i Danmark, Norge, Lapland, Island eller i Grønland og elsker at dele ud af sin viden og erfaring. I 2019 deltog hun i DR1 programmet “Alene i Vildmarken lll”

Du kan læse mere om Mette HER

Hvad koster det? 

Du betaler kursusgebyr og køber selv din transport til og fra Lapland.

Du har selv udgiften til egen forplejning på hele turen, til eventuelle overnatninger  før og efter selve turen. Du bruger dit eget telt undervejs eller deler med andre deltagere.

All-Out arrangerer selve turen og guider undervejs. Vi informerer dig om pakkelister, og hvad du selv skal gøre i forbindelse med dine forberedelser til turen.

Kursusgebyr:

3.495 kr.

Forventede udgifter til transport og eventuel overnatning:

Fly eller tog til Kiruna: fra 2.000 – 3.500 kr
Busudgifter til og fra ruten: ca. 400 kr. (hvis ruten går som planlagt)

Alle priserne er ca. priser og dertil kommer egne udgifter til forplejning

Maks. deltagerantal: 

12 personer (minimum 6 deltagere)

Tilmelding og kontakt:

Skriv for tilmelding eller mere information på mail: booking@all-out.dk

Ved tilmelding har vi brug for følgende informationer fra dig for at fremsende en faktura til betaling

Emne: Kursustilmelding

Hvilket kursus/tur ønsker du at booke?:
Navn og adresse:
Telefonnummer:
Mailadresse:

Handelsbetingelserne for kurser afholdt af All-Out

Dagsbeskrivelser: 

TILGÅR SENERE

Overordnet gælder det alle dage, at de planlagte etaper skal tages med forbehold pga. vejret. Såfremt vejrmeldingerne, af sikkerhedsmæssige årsager, byder os at vi skal ændre i planen, så er det sådan det bliver. Dette er en beslutning som træffes af den ansvarlige turleder på turen.